Pas på teknisk supportsvindel

Pas på teknisk supportsvindel

Teknisk supportsvindel er ikke uforklarligt og mystisk: det er temmelig nemt at genkende, eftersom fremgangsmetoderne ikke er en nyhed. De såkaldte cold-calls gik hen og blev et populært fupnummer, der narrede folk. I forskellige lande formåede svindlere at finde på nye måder at tage fusen på folk. En meget populær metode var at fortælle vedkommende, at dennes bror/søster/mand/søn/datter/kat/hamster, eller kort sagt hvem som helst, var involveret i et uheld og at det kærlige familiemedlem nu var nødt til omgående at komme personen til hjælp. Men hjælpen var ikke i form af at sidde tålmodigt ved sengekanten, men ved at sende en stor sum penge, så uheldet kunne gå i glemmebogen. I starten, da disse fupnumre var noget, man aldrig havde hørt om før, var folk nemme at narre på grund af manglende oplysninger. Vi kan kun gisne om, hvor mange godtroende personer gav deres penge eller personlige oplysninger væk, da de blev ført bag lyset af de væmmelige svindlere.

Nu hvor cold-calls ikke er så populære længere, eller snarere er let genkendelige, anvender hackerne dette svindelnummer for at opnå deres egne mål i it-verdenen. Teknisk support-vinduet dukker gerne op, når legitime Microsoft-teknikere er bekymrede for, at deres brugeres enhed er ude for et foruroligende stort antal virusser. Det tog ikke lang tid for hackerne at bruge denne funktion til deres fordel: nu er teknisk supportsvindel over det hele – og man kan stort set ikke undgå det. Supportsvindel fungerer således: et mærkeligt vindue viser sig, tilsyneladende fra Microsoft-teknikere, mens du browser. Du bliver informeret om en masse problemer i din enhed, hvorefter du indtrængende bliver opfordret til at ringe til en hotline, så du kan få løst dem med hjælp fra en pålidelig konsulent. Naturligvis viser de pågældende trusler sig at være det rene opspind, kun frembragt for at hjernevaske folk, så de køber et ringe softwareprogram eller oplyser deres bankkontooplysninger.

Programmøren fra Jolly Roget telefonselskabet har besluttet sig for at hjælpe med at forbedre it-sikkerheden ved at lave en masse bots. Hans ide er, at når folk støder på teknisk supportsvindel, som jo på det kraftigste opfordrer dem til at ringe på det angivne nummer, skal vedkommende hellere ringe til ham og oplyse informationen om det angivne telefonnummer. Og med sine bot-tropper har Roger Andersen så planer om at oversvømme hotline-nummeret med telefonopkald. For at gøre disse bots mere troværdige, vil de ”sige” en masse ting, f. eks en mand, der råber eller en kvinde, der forsøger at forklare situationen. Og de lyssky konsulenter vil ikke ane, at de taler med en bot, der afspiller gamle optagelser. Denne nye metode, der skal bekæmpe teknisk supportsvindel, vil naturligvis ikke løse problemet fuldstændigt, men det kan irritere operatørerne grænseløst, når de forsøger at have en samtale med en computer. Og eftersom operatørerne vil være tvunget til at beskæftige sig med en masse falske opkald fra bots, vil disse personer ikke have så meget tid til at fuppe rigtige folk, der ringer.

Vores forskningsgruppe finder konstant nye varianter af teknisk supportsvindel, som du endelig ikke må lade dig narre af. Selvom du skulle blive lokket til at ringe til en hotline, som styres af lyssky operatører, skal du være klog nok til at holde dine personlige oplysninger for dig selv. Du skal aldrig opgive dine bankkontooplysninger over telefonen: selv bankansatte må kun spørge om den slags oplysninger, når de sidder ansigt til ansigt med deres klienter.

Kilde: zdnet.com

Kilde: https://www.2-viruses.com/technical-support-scams-beware

Læs "Pas på teknisk supportsvindel" på andre sprog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *