Man henviser som regel til Instagram virussen, når man taler om en af de mange trusler og svindelnumre, som kompromitterer Instagram-brugere, kaprer deres konti, stjæler personlige oplysninger og slår annoncer op ved hjælp af folks rigtige profiler. Man har lagt mærke til, at der er blevet spredt nogle skadelige kampagner, efter at dette store sociale medie er begyndt at blive brugt i stort omfang, og nogle af disse trusler angreb også Facebook-brugere, især efter at den sociale netværksvirksomhed købte Instagram og tilbød at forbinde begge medieprofiler.
Instagram Virus hurtige links
- Hvilke Instagram virusinfektioner findes der
- Who Viewed Your Instagram Profile virus
- Fupnummeret RayBan Instagram
- Instagram Followers virus (modificeret Zeus virus)
- Svindelnummeret the Ugly List 2016
- DM eller Instagram verified virus
- Hvordan distribueres Instagram virus
- Sådan slipper du af med Instagram virus
- Automatiske fjernelsesværktøjer til Malware
(Win)
Bemærk: Denne Spyhunter-prøveversion tilbyder gratis at finde parasitter, såsom Instagram virus, samt hjælpe med deres fjernelse. begrænset prøveversion tilgængelig, Terms of use, Privacy Policy, Uninstall Instructions,
Mens visse Instagram-virusser er mere tilbøjelige til at gå efter specifikke grupper af personer, som f. eks Zeus virus, der spredes via applikationer, der tilbyder, at du kan købe flere Instagram-følgere, mens andre såsom RayBan svindelnummeret distribueres over hele verden og kan kompromittere alle med en aktiv profil. Selvom virksomhederne gjorde deres bedste for at finde og fjerne disse svindelnumre, så viser henvendelserne på de forskellige fora angående fjernelsen af Instagram virus, at de stadig generer brugerne i 2018, akkurat ligesom andre tidsløse svindelnumre (Yahoo Customer Reward Program, Amazon Rewards, Dear Facebook user).
Hvilke Instagram virusinfektioner findes der
De primære virusinfektioner, der har forårsaget mest skade og kompromitteret tusindvis, hvis ikke millioner af brugere, er Who Viewed Your Instagram Profile virus, RayBan Instagram, Instagram Followers virus (Zeus virus), The Ugly List 2016 og DM virus. De ligner alle sammen hinanden, men er også anderledes på deres helt egen måde. Symptomerne er også ganske ens, som f. eks utilgængelig/slettet profil, falske indlæg foretaget af din profil, hundredvis af følgere opnået på et øjeblik, og så kan din konto følge personer, som du aldrig har set før, og der kan sendes beskeder til dine følgere, som du ikke selv har skrevet osv. Forhåbentligt kan vores følgende beskrivelser hjælpe dig med at gennemskue, hvilken af disse Instagram virusinfektioner du har.
Who Viewed Your Instagram Profile virus
Denne Instagram virus er det vigtigste problem for de meget nysgerrige brugere, der gerne vil vide, hvem der kigger på deres profil. For nogle år tilbage var der et lignende svindelnummer på Facebook, og nu er det Instagram, der er udsat. Naive men nysgerrige personer falder for den slags svindelnumre, der tilbyder, at man kan se hvilke fans, man har, hvis man installerer eller registrerer sig på hjemmesider, hvor man dermed giver dem sine kontooplysninger.
På nuværende tidspunkt har Instagram ikke en sådan funktion, og alle disse programmer i App Store og Google Play er intet andet end fup og fidus, hvormed de kan få adgang til din profil.
Du kan læse mere om en af disse applikationer kaldet InstaAgent, der er blevet Fjernet fra App Store på grund af det medfølgende malware, som stjæler folks adgangskoder og brugernavne. På samme måde var Google Play nødt til at tage sig af Tyrkiske tyve, der stjal Instagram adgangskoder.
Fupnummeret RayBan Instagram
Har du bemærket flere annoncer på Instagram og Facebook, som tilbyder dig RayBan solbriller 90% billigere, eller er du blevet tagget i den slags billeder, der reklamerer for billige, kendte briller til dollars, rubler og anden valuta? Uanset hvad du gør, så skal du ikke klikke på dem, for der er tale om en af de mest ihærdige og udbredte former for Instagram virus, der har generet brugerne i mindst et par år, og som endda inficerer deaktiverede konti og dem, som er beskyttet med en 2-faktor-godkendelse.
Kompromitterede brugere fortæller, at de modtager en e-mail, der oplyser, at adgangskoden til deres konto og e-mail er ændret (et russisk ’.ru’ domæne), og efter nogen tid bliver alle billeder, bio og endda brugernavn ændret til et nyt tilfældigt et. Det mindre berygtede svindelnummer RayBan Instagram kan ikke få kontrol over profilen, men den fortsætter med at vise den samme annonce, som du faldt for i dit eget feed. I øjeblikket har Instagram ikke noget svar på, hvordan tredjeparter kan få adgang til din konto og foretage ændringer i den, men de gør i det mindste deres bedste for at hjælpe de kompromitterede brugere.
Nogle ofre har haft held med at få deres profil tilbage ved at Kontakte Instagram-supporten, som opfordrer dem til at sende dem et billede af en håndskrevet talkode for at bekræfte den rigtige identitet osv. Desværre har nogle brugere været for sent ude, og alle deres data samt tusindvis af følgere var helt væk.
Instagram Followers virus (modificeret Zeus virus)
Eftersom medierne optager en stor del af vores liv, betyder flere følgere mere anerkendelse og præstation, eller bedre reklamemuligheder, og derfor er vi villige til at gøre næsten alt for at få et par flere fans og overgå vores andre populære venner. I sådanne tilfælde er vi blændet af ønsket om popularitet og bliver lokket af virksomheder, der sælger følgere, og som lover et par hundrede nye følgere for et tilsvarende beløb.
Men prisen, som brugerne betaler, rækker langt ud over penge. Disse virksomheder, der bringer trafik til dit Instagram-feed, anvender skadelige metoder for at yde den service, du har bedt om. Den mest almindelige måde er en modificeret Zeus virus. Zeus blev brugt til at stjæle kreditkortoplysninger, men blev senere ændret til at frembringe følgere og ’synes godt om’ på Instagram. Det interessante er, at falske ’synes godt om’ og følgere fra Zeus koster mere end et rigtigt kreditkortnummer, som Reuters rapporterer.
Ikke desto mindre tilbyder nogle andre følger-frembringende kampagner, at du kan downloade deres applikation, som kræver, at du logger ind, for at de kan håndtere din konto. Selvom de måske ikke hacker din konto fuldstændigt, kan de bruge din profil fremover til at følge andre købere, sprede spam eller bruge loginoplysningerne på dine andre konti. Alt i alt skal du prøve at forbedre Indholdskvaliteten eller Reklamemetoderne fremfor at finde en hurtig løsning.
Svindelnummeret the Ugly List 2016
De fleste af os slår kun de pæneste billeder op på vores profil på de sociale medier. Kun en af disse 100 selfies ender på vores Instagram-feed, den, som virker fejlfri på alle måder og kun viser vores pæne side. Du bruger meget energi på din Instagram, men pludselig får du en besked om, at en af dine venner har tagget dig i et indlæg på the Ugly List 2016. Fyldt med blandede følelser og vantro over, at vedkommende kunne finde på det, klikker du på linket for at se, hvem der ellers er en del af de udstødte, du logger ind på din konto igen, eftersom den beder om det, og så går det op for dig, at der ikke findes sådan en liste og at du er blevet fuppet.
Nu kender hackerne dine login-data, som du frivilligt har givet dem, og de kan få adgang til din konto. Desuden kan de stjæle andre data såsom din e-mail, information, der deles via DM’er, kontaktliste, Facebook, hvis der linkes til den osv. De kan endda forsøge sig med de samme loginoplysninger for at få adgang til andre medier og e-mailkonti. På grund af den øget opmærksomhed og Mediedækning, er dette Instagram-svindelnummer blevet mindre populært, men det kan stadig dukke op og snyde dig, hvis du ikke er forberedt.
DM eller Instagram verified virus
En anden form for fupnummer, som faktisk har formået at få krammet på selv de mest forsigtige brugere på grund af en smart Social Engineering Direct Message fra selve Instagram.com, anmoder om at bekræfte din konto grundet mistænkelig aktivitet. Det indeholder linket Instagram.com/verification, som umiddelbart ser lovligt ud, indtil man kigger nærmere på det og opdager, at det andet bogstav i ordet InstagrAm rent faktisk er et alfa ’α’ symbol.
Dette link leder dig hen til en anden falsk Instagram login-side (f. eks Instagram.com – login.business), som ikke har noget tilfælles med den rigtige sociale medieplatform, og som uden at bekræfte noget som helst vil indsamle dit brugernavn og adgangskode, så snart du indtaster dem. Til sidst vil du stå med en hacket konto. Du kan læse mere i LinkedIn-artiklen.
Andre DM-virusinfektioner kan omfatte enkle beskeder fra lyssky brugere, der giver dig links til at besøge en hjemmeside, hvor du kan få et shopping-tilbud, se voksent indhold eller læse nogle rygter om de kendte.
Hvordan distribueres Instagram virus
I modsætning til andre computerparasitter bliver sociale medier-malware spredt på en lidt anden måde. Det er lettere at blive smittet med Instagram virussen på din smartphone end på en computer. Nogle varianter vil kompromittere din konto, hvis du lader dig lokke til hurtigt at få tonsvis af følgere og ender med at downloade produkter, der øger mængden af følgere. Du vil ikke alene betale dem, uden at blive populær, men de vil også bede om dine loginoplysninger og stjæle din profil fra dig.
(Læs mere om disse farlige applikationer).
Andre kampagner spredes ved hjælp af spam, annoncer, inficerede kommentarer med hyperlinks, tags på såkaldt malspam-indhold og direkte meddelelser. Tilbuddene kan virke nok så fristende, men hvis de lyder for godt til at være sandt, så er de det nok også. Du skal aldrig klikke på mistænkelige links, som ukendte eller endda dine venner sender til dig via Instagram, for de kan muligvis også være ofre for Instagram virus, som nu bruger deres konto til at inficere personer fra listen med følgere. Du skal heller ikke involvere dig i profiler, der sender dig DM’er, men som har tomme profiler eller som ikke viser deres rigtige navne.
Ud over det har folk fortalt, at de har haft problemer med deres Instagram, efter at de har installeret ikke relaterede applikationer, som f. eks One Click Brightness Widget fra Google Play Store. Selvom den stadig er til rådighed på applikationsmarkedet med en god bedømmelse, fortæller brugerne, at dette program kræver internetadgang, selvom det kun er meningen, at det skal justere lysstyrken på din skærm. Du skal derfor ikke falde for den slags snedige applikationer, men hellere læse om, hvordan du undgår at blive inficeret med en Instagram virus på ReadWrite.com. Og du skal altid aktivere 2-faktor-godkendelse.
Sådan slipper du af med Instagram virus
Det kan ind imellem være vanskeligt at afgøre, hvilken Instagram virus du hænger på, og om du oprindeligt fik den fra din smartphone eller Windows/MAC OS. Derfor er det bedst at bruge en pålidelig malwarescanner og fjernelsesprogram, uanset hvilken type Instagram virusinfektion der er tale om. De bedste, der både er egnet til computer og telefon, er Reimage og Malwarebytes. Vi råder dig til at få dem til begge enheder og køre scanninger, så du kan være sikker på, at malwareprogrammet bliver fjernet fuldstændigt og ikke vil inficere din konto igen, hvis du kun får den delvist renset.
Automatiske fjernelsesværktøjer til Malware
(Win)
Bemærk: Denne Spyhunter-prøveversion tilbyder gratis at finde parasitter, såsom Instagram Virus, samt hjælpe med deres fjernelse. begrænset prøveversion tilgængelig, Terms of use, Privacy Policy, Uninstall Instructions,
For det andet er det en god ide, at du ændrer din adgangskode på både Facebook og Instagram samt rydder cache, cookies og søgehistorik. Nogle brugere har præsteret en permanent Instagram-fjernelse, efter at de har afinstalleret mistænkelige applikationer fra deres Androids og iPhones. Sidst men ikke mindst skal du tjekke, om du er kommet til at give tvivlsomme applikationer lov til at få adgang til internettet og din Instagram. Du kan du også gøre ved at gå ind på Instagrams Indstillinger → Rediger Profil → Autoriserede Applikationer og klikke Ophæv Adgang for at afslutte skadelige programmer. Du må selvfølgelig ikke glemme at kontakte Instagram-teamet angående truslen, så du kan hjælpe dem med at få fat på svindlerne én gang for alle.