Facebook Virus - Hvordan fjernes det?

Kriminelle bruger sommertider Facebook til at sprede virusinfektioner, stjæle folks oplysninger, kapre deres processorkraft eller sælge falske produkter. Facebook er et lovligt websted og et af verdens største sociale netværk, milelangt foran sine konkurrenter. Kriminelle, svindlere og bedragere bliver desværre tiltrukket af store markeder, og i årenes løb har de fundet på mange forskellige strategier til at misbruge, snyde og stjæle fra Facebook-brugerne. Og selvom webstedet altid forsøger at beskytte sine brugere, bliver brugerne stadig ofre for svindel.

Selvom Facebook har haft mange problemer med fortrolige oplysninger, såsom ikke ordentligt at kunne beskytte folks adgangskoder, eller forsøg at få adgang til folks medicinske data, fokuserer dette indlæg på skadelig aktivitet uden for Facebook. Selvom Facebook er ansvarlig for at beskytte sine brugeres data, er det ikke altid muligt. Online kriminelle finder på kreative og farlige planer, som endda erfarne brugere falder for. Lad os tale om de mest almindelige trusler, faren ved dem og hvordan man undgår dem.

Hvad er en Facebook virus?

Der er mange forskellige digitale trusler, som man kan betragte som Facebook virusser. Et par eksempler omfatter:

  • Svindel, der arbejder på Facebook-platformen.
  • Svindel, der sigter efter Facebook-brugere.
  • Skadelige filer og links, der distribueres via Facebook-beskeder.
  • Skadelige websteder, der efterligner Facebook.com.
  • Virusinfektioner, der kaprer Facebook-konti.
  • Software, der får adgang til dine data på Facebook uden din tilladelse.

Malware i Facebook-beskeder

En traditionel virus kan bruge Facebook-platformen til at nå mange folk og sprede sig fra ven til ven. Således kan en typisk fremgangsmåde beskrives:


stock picture of gifts

  1. Du modtager en besked fra en ven på Facebook. Beskeden virker ikke til at være fra din ven, upersonlig og vag. Beskeden opfordrer dig til at åbne et link eller downloade en fil.
  2. Du åbner linket, og du bliver beordret til at installere et program eller downloade en fil. Du downloader filen og åbner den.
  3. En virus bliver installeret på din computer eller i din browser. Symptomerne herpå kan variere, som f.eks.:

Din computer belastes.

Du begynder at se et væld af annoncer.

Dine browserindstillinger, såsom startside, ændres.


coins digital

Dine data registreres.

Dine filer bliver ubrugelige.

  1. Dine venner får tilsendt den samme besked, som der blev sendt til dig.

Eksempler på Facebook virusser

Svindel

Der tages forskellige falske foræringer, fupnumre, falske lotterier og falske online antivirus-scanninger i brug for at manipulere folk og få dem til at besøge de reklamerede hjemmesider og få dem til at oplyse deres information.


facebook logic page

Facebook forærer ikke noget væk, men mange folk falder alligevel for de falske popup-beskeder, der lover urealistiske præmier. Som følge deraf er de nødt til at finde sig i uendelige og muligvis farlige annoncer, og uden at vide det blotter de deres oplysninger for tredjeparter, og kommer til at besøge skadelige hjemmesider.

Symptomer på Facebook-svindel omfatter:

At man bliver spammet med Facebook popups, der tilbyder præmier.

At man modtager uønskede beskeder.

At man bliver bedt om at overføre penge til en ven.

At man bliver dirigeret hen til uventede og uønskede hjemmesider.

At man ser advarsler, der kræver en form for omgående handling fra din side.

”Kære Facebook-bruger, tillykke!” svindel

Der bliver vist en besked, der giver sig ud for at være fra Facebook, og som opfordrer folk til at følge vejledningen, hvormed man kan vinde præmier, f. eks den nyeste iPhone. Svindelnummeret resulterer i, at ofrene bliver spammet med annoncer og malware, der stjæler oplysninger.

Falske gavekort

Der reklameres for falske gavekort på Facebook for at dirigere folk hen til visse hjemmesider og for at få adgang til folks Facebook-konti.

Facebook Profile Peekers

Et svindelnummer, der kaldes for ”Profile Peekers”, har narret folk til at give en tredjepart adgang til deres konto. Hvis du modtager et ”Profile Peekers” link og følger vejledningen, bliver din Facebook-konto spammet med uønskede online undersøgelser.

Kapret forhåndsvisning af links på Facebook

Der blev taget en sikkerhedsfejl i Facebooks mekanisme, der ordner links i forhåndsvisningsfelter i brug for at få et link til at se ud som om, det leder hen til en anden hjemmeside. Det betyder, at et link, som ser ud til at komme fra en anerkendt hjemmeside, kunne lede hen til en ukendt en, muligvis et farligt link. I værste fald kunne et Facebook-link, der er forklædt som noget uskyldigt, rent faktisk downloade en virus.

Facebook antivirus

Der er blevet reklameret for et falsk antivirusprogram på Facebook. Hvis du installerer det, spreder det sig til dine venner og opfinder ikke-eksisterende problemer i din kontosikkerhed. Selvom den kun er online forsøger Facebook Antivirus også at få dig til at downloade og installere et skrivebords-malware. Og for at kunne sprede sig til dine venner tagger Facebook Antivirus dine billeder og kaprer underretningerne, som derefter bliver sendt til dine venner.

Krypto-miners

Kryptovalutas popularitet og værdi har i flere år nu været stigende, og i jagten efter guld er nogle folk villige til at kapre andres hardware-ressourcer for at kunne mine deres egne mønter. Facebook bruges til at distribuere skadelige links og filer, der inficerer computerne med uønskede miners. En inficeret computers CPU vil begynde et slavearbejde for de kriminelle.

Symptomer på en Facebook miner-virus omfatter:

  • Din computer arbejder usædvanligt hårdt uden nogen synlig grund.
  • Modtagerne af dine kryptovaluta-overførsler modtager ikke deres penge.
  • Ukendte hjemmesider åbner op, uden at du har noget med det at gøre.
  • FacexWorm-udvidelse

Det blev rapporteret i april 2018, at Facebook-konti blev brugt til at distribuere en virus kaldet FacexWorm. En besked, der kommer fra din vens konto, leder dig hen til en falsk YouTube-side, der fortæller folk, at de skal installere en mystisk udvidelse, som tilfældigvis er FacexWorm. Denne udvidelse sender det falske YouTube-link til dine venner, og spreder dermed virussen endnu mere. Den stjæler også din processorkraft, dine Google-oplysninger, din kryptovaluta, og omdirigerer dig til svindel-hjemmesider.

video_xxxx.zip miner

I december 2017 kom det frem, at der blev distribueret et skadelig zip-arkiv via Facebook Messenger. Hvis du downloader video_xxxx.zip filen, får du en krypto-miner, der straks begynder at udnytte din CPU til fordel for de kriminelle. Imens bliver den skadelige besked sendt videre til dine venner, hvormed virussen spredes.

Informationstyveri

Hvis du opdager, at din Facebook-konto slår noget op og kommenterer noget uden din medvirken, eller måske reklamerer for en hjemmeside eller et produkt, som du aldrig har hørt om, så er det et tegn på, at den er blevet kapret. Hvis du ikke længere kan logge ind på din Facebook-konto, kan det næsten kun betyde, at nogen andre har ændret dine identitetsoplysninger. Dine loginoplysninger kan blive stjålet ved hjælp af phishing eller spyware.

Phishing-websteder er designet til at ligne Facebooks rigtige login-side. Formålet er at få dig til at indtaste dit brugernavn og adgangskode, så de dermed kan registrere det. Phishing bruges til at finde folks brugernavne og adgangskoder for bagefter at hacke deres konto. Men selvom dine login-data ikke bliver afsløret, kan oplysninger, der er synlige, når man kigger på din Facebook-profil, bruges af svindlere for at opnå din tillid.

Adgangstyve, såsom banking trojanske virusser, er ret farlige – deres primære formål er at kapre din bankkonto og stjæle dine penge. Men trojanske virusser har opnået mange flere funktioner, såsom at downloade andet malware og stjæle Facebook-adgangskoder. Der findes en rapport fra Europol, hvis du gerne vil have mere at vide.

Symptomer på denne type virus omfatter:

  • Din konto slår beskeder op uden din medvirken.
  • Du er ikke i stand til at logge ind på din konto eller gendanne din adgangskode.
  • Apps og links åbner på Facebook login-siden, på trods af at du allerede er logget ind.
  • GhostTeam malware

Sikkerhedsforskere har talt snesevis af skadelige Android-apps, der kan finde på at vise annoncer og stjæle Facebook-oplysninger. Uønsket salgsfremmende indhold er det primære symptom på disse applikationer, men tyveri af Facebook-info er langt farligere.

Facebook.com phishing link

I juni 2017 beskrev man et nyt phishing-websted. Med en webadresse, der inkluderede ”facebook.com” kunne det nemt narre folk til at bruge dette falske login-websted for at oprette forbindelse til Facebook. Som følge heraf blev folks brugernavne og adgangskoder blotlagt for dem, der havde oprettet webstedet.

Malware, der misbruger Facebooks API

Sommetider anmoder en hjemmeside eller en applikation om adgang til et par oplysninger om dig fra Facebook for at kunne tilpasse tjenesten til dig. Tusindvis af kendte skadelige applikationer misbruger Facebooks API for at høste data udover dem, du har givet dem lov til. Disse skadelige applikationer og udvidelser vil som regel gerne have fat i dine oplysninger med henblik på reklamemæssige formål.

Trojansk virus, der kaprer Facebook

Terdot banking Trojan kan kapre og spore dine handlinger på mange forskellige konti på sociale netværk, herunder Facebook, samt finde dine adgangskoder. Den distribueres ved hjælp af inficerede filer, så det kræver, at du downloader og kører en fil for at blive inficeret.

Sådan slipper du af med en Facebook virus

Der er ligeså mange Facebook-virusser som der er måder at håndtere dem på. Et antivirusprogram kan fjerne trojanske virusser, miners samt spyware, der findes på din computer, men det vil ikke hjælpe dig med at få en hacket konto tilbage – til det er du nok nødt til at kontakte Facebook. Hvis påtrængende applikationer får adgang til for mange af dine data, kan du kontakte dem og bede om at få fjernet dine data samt administrere dine fortrolige indstillinger på Facebook for at skjule dine personlige oplysninger.

Problem

Løsning

En virus har inficeret din enhed eller browser

Scan og fjern med et antivirusprogram

Hacket og utilgængelig Facebook-konto

Kontakt Facebook-support

En uønsket Facebook-app har adgang til din konto

Fjern applikationen og kontakt dem for at fjerne dine data

Dine login-oplysninger er blottet

Ændr din adgangskode og indstil totrinsgodkendelse.

Der er et par ting, du kan gøre for at beskytte din computer, konto, dine data samt dine Facebook-venner mod at blive udnyttet af svindlere og it-kriminelle.

Du skal være mistænkelig ved links, der følger med i beskeder, især dem, som ikke specifikt taler til dig og som ikke virker som en besked, din ven har sendt. En masse skadelige links på sociale netværk bliver sendt med generiske spam-meddelelser, som ikke kalder dig ved navn. Ligeledes skal du være mistænkelig ved ukendte personer, som gerne vil være venner med dig eller inviterer dig til en gruppe.

Du skal administrere dine privatlivsindstillinger og lad være med at give mistænkelige parter adgang til din Facebook-konto. Du skal ikke installere applikationer og udvidelser, som du ikke ved, om du kan have tillid til. Der er tusindvis af skadelige applikationer, selv i officielle butikker.

Din adgangskode skal være kompleks, unik og bruge en totrinsgodkendelse, så du, selvom din adgangskode bliver stjålet, kan undgå at miste din konto. Hvis du har mistanke om, at din adgangskode er sluppet ud, skal du straks ændre den.

Opdater din browser og dit operativsystem til den nyeste, stabile version. Masser af sikkerhedsproblemer bliver rettet i opdateringer, og kriminelle misbruger dem, så snart de hører om dem. Selvom problemet er blevet patchet, vil der være mange folk, som ikke opdaterer deres software – kriminelle er klar over det og drager fordel af det.

Anvend et anerkendt antivirusprogram for at fange mistænkeligt og skadeligt software. Jeg kan anbefale Reimage, Spyhunter eller hvilket som helst professionelt og effektivt antivirusprogram, du har tillid til. Opdater dit antivirus, så snart der er brug for det, og lad være med at ignorere dets advarsler. Brug det til at scanne de filer, som du downloader. Udskift indstillingerne i operativsystemet, så det viser dine filers udvidelser, så der ikke er nogen eksekverbar fil, der kan forklæde sig selv.

Automatiske fjernelsesværktøjer til Malware

Hent Spyhunter, der kan spore Malware afsløring
(Win)

Bemærk: Denne Spyhunter-prøveversion tilbyder gratis at finde parasitter, såsom Facebook Virus, samt hjælpe med deres fjernelse. begrænset prøveversion tilgængelig, Terms of use, Privacy Policy, Uninstall Instructions,

Kilde: https://www.2-viruses.com/remove-facebook-virus

Removal guides in other languages

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *