Er det sikkert at gemme sine adgangskoder i webbrowserne?

At gemme sine adgangskoder i en webbrowser, uanset om denne tjeneste udbydes af et plugin eller selve browseren, er en meget praktisk måde at gemme den slags følsom information. Det giver brugerne mulighed for at anvende mere komplekse og forskellige adgangskoder på hver webside, hvilket på den måde øger din it-sikkerhed.

Selvom it-sikkerhedsteknologien i dag er avanceret, og udviklere i hele verden arbejder på at gøre internettet et mere sikkert sted at være for brugerne, er der stadig en risiko for, at dine gemte adgangskoder kan slippe ud. Hackerne sover ikke og bliver ved med at finde nye metoder til at snyde og narre både brugere og web-systemer, så derfor bør du nu og da opdatere din viden om it-sikkerhed.


Så hvis du beslutter dig for at gemme dine adgangskoder i en webbrowser eller et plugin, der tilbyder sådan en tjeneste, hvordan maksimerer du så deres sikkerhed? Du skal først og fremmest låse dine enheder. Hvad enten det er din telefon eller computer, skal du sørge for, at den har en unik kode, som du skal bruge for at komme ind i systemet. Sørg for, at den er kompleks og forskellig fra alle de andre adgangskoder, som du bruger.

I et tidligere indlæg gennemgik vi, hvordan man bruger en totrinsbekræftelse for at beskytte sine konti på sociale medier, og den samme funktion kan bruges i dette tilfælde. Sørg for, at oprette en totrinsbekræftelse til din Google-konto.

Læs "Er det sikkert at gemme sine adgangskoder i webbrowserne?" på andre sprog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *